Kunst i Johanneskirken

Heinsen og Brøgger

Et banebrydende hovedværk i tidens danske kirkekunst" omtrent sådan slutter museumsleder f. Randers Kunstmuseum Finn Terman Frederiksens artikel i SOGN og KIRKE, 4, 2003, om Hein Heinsens og Stig Brøggers udsmykning fra 1993 i Johanneskirken.

Kirkekunsten er nonfigurativ og en konsekvens af, at traditionelle kirkelige symboler ikke mere er egnet til formidling af det kristne tros-indhold på en levende måde.

 

I nutidens samfund udsættes mennesker for en sand malmstrøm af hurtigt forbipasserende billeder, der umuliggør en fastholdelse af forud givne betydningsreferencer. I modsætning til den traditionelt figurativt afbilledende og kristeligt symbolbringende kirkekunst, der låser betragteren fast på forudbestemte udlægninger, så bliver formidlingen i den nonfigurative kunst langt mere intenst, som et personligt anliggende for den enkelte. Udsmykningen i Johanneskirken flankerer alteret på to vægflader, der mødes i den skibsstævn-lignende sammenføjning bagved.

 

heinsen_skulptur.pngTil Højre ses Heinsens bidrag, en vendbar lysende blankpoleret bronzeskulptur med kompliceret nonfigurativ opbygning af fantasibefordrende form-fragmenter, stående på en 2½ m høj jernkile fastgjort til den gule murstensvæg. Bronzeskulpturen er med kunstnerens egne ord ved indvielsestalen: Som stof der søger at rejse sig for at blive krop. Associationer i retning af "det ufødte", "tilblivelse", "skabelse" mm. melder sig let for den enkelte i oplevelsen af figuren. De kirkelige rammer hvori kunsten er placeret skaber grobund for en forvandling til kirkekunst i den enkelte brugers forestillingsverden.

Brøggers bidrag til udsmykningen består af to billeder, det ene højere og bredere end det andet. Billederne udfyldes hovedsagelig af en monochrom rød farveflade der dog ikke har samme nuance i de to billeder og billederne afsluttes opadtil og nedadtil af hvide bræmmer.


heinsen-broegger.jpgBillederne virker nært samhørende og dog forskellige. Det ene kan opfattes som en svagere genklang af det andet, som forholdet mellem Gud og mennesket, hvoraf sidstnævnte "er skabt i Guds billede". opfattelsen af den røde farvesymbolik kunne finde et bibelsk grundlag i Åb. 4, 2-3: "en trone stod i Himmelen, og der sad En på tronen, og han, som sad der, var at se til som jaspis og sarder" - Jaspis (:silex) og sarder (:karneol) er netop to forskellige røde ædelsten.

Brøgger har også farvesat alterskrankens koboltblå knæfald og det rødviolette tæppe foran alteret og således skabt et rigt samspil af relationer.

Brøgger har ligeledes udsmykket den store endevæg ved hovedindgangen i våbenhuset.

Væggen er gjort til ét stort billedfelt med en dominerende monokrom, dyb opalgrøn flade, afsluttet af hvide felter foroven og forneden som alterpartiets rød-hvide billeder. I modsætning til rød er grøn en udpræget jordisk-vegetativ naturrelevant "groende" farve. Rød og grøn er komplementærfarver. De er diametrale modsætninger.

broegger.jpgBrøggers raffinerede sammenkædning af våbenhus væggen og billedfelterne ved alteret åbner for mange tolkninger, som kunne være: Indgang og udgang, jordisk og himmelsk, osv. osv.

Hein Heinsens og Stig Brøggers udsmykning passer perfekt i arkitekt Holger Jensens perle af en nutidig kirkebygning. Udsmykningen er udtryk for en særdeles dristig og skelsættende nytænkning og med det blev Vorup hjemsted for et banebrydende hovedværk i tidens danske kirkekunst.

 

Finn Terman Frederiksen: Om Hein Heinsens og Stig Brøggers udsmykning i Johanneskirken

 

glaskunst.jpgGlaskunsten

For nogle år siden modtog Vorup menighedsråd en større testamentarisk gave efter afdøde Else Margrethe Rasmussen og hendes tidligere afdøde mand, Aage Valdemar Rasmussen. Menighedsrådet besluttede, at gaven skulle anvendes til indkøb af kunst eller kunsthåndværk.
Ved kirkens 24 års fødselsdag i august 2002 kunne kirkens nye kunstværk derfor afsløres. Der er tale om unik glaskunst fremstillet af kunstner-ægteparret Grete-Lis og Niels Christian Olesen fra Skagen. Her har de deres glaspusteri og butik i det gamle posthus, som danner en spændende ramme om både privat­bolig og værksted.

Det er Niels Christian Olesen, der behersker den særlige og vanskelige teknik med at indstøbe motiverne, som er udformet i metal, i glasset. Arbejdet med selve motiverne har ægteparret hjulpet hinanden med. De er fremstillet i kobber, tin og ædle metaller. De enkelte motiver fra de bibelske beretninger indeholder utroligt mange fine små detaljer, som indbyder til at gå på opdagelse.

Det er i det hele taget kunstnernes ønske, at Johanneskirkens nye kunstværk skal være et billede - eller billeder - man går på opdagelse i og nikker genkendende til: Hver enkelt messingindrammet kvadrat indeholder et centralt motiv fra en bibelfortælling. Enkelte indeholder kristne, jødiske eller universelle symboler.

Kunstnerne har hentet inspiration til fremstillingen gennem lån af alle tænkelige billedbibler og illustrerede Bibeludgaver fra biblioteket.
På spørgsmålet om, hvorfor de lige netop har valgt de motiver og fortællinger, de har, og kombineret dem, som de har, svarer de samstemmende, at de bevidst har valgt de mest kendte fortællinger ud, men at de også har valgt ud fra, at det centrale i teksten skulle kunne vises i ét billede.

Det er også helt bevidst, at motiver fra Det Gamle Testamente blander sig med motiver fra Det Nye Testamente. Billederne er blevet vægtet i forhold til hinanden ud fra størrelse og udformning og helhedsindtrykket, men også for at demonstrere en helhedsopfattelse af Bibelen: En sammenhæng, som betragteren går på opdagelse i for oplevelsens skyld.

Men lige netop fordi kunstnerne har set, at Johanneskirken har brug for at tilkendegive, at den er en kirke, så er Golgatamotivet placeret helt centralt. Og i relation til kirkens navn er også Johannes Døberen med blandt de udvalgte motiver.

Niels Christian Olesen er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København. Oprindelig var han keramiker, men det blev glasset og mulighederne i det, der fascinerede ham. Han var med til at bygge den første ovn op på Kunsthåndværkerskolen og han bruger sin store viden om materialet til hele tiden at gå nye veje. Det er således ham selv, der har opfundet -eller opdaget - den teknik, som han har anvendt i glaskunsten til Johannes-kirken, hvor metallet støbes ind i glasset så de to materialer smelter sammen.
En enestående og vanskelig teknik, da glas og metal ellers altid modarbejder hinanden. Men processen, som også ændrer metallets farve, kan som nævnt kun lykkes med ædle metaller.

Niels Christian Olesen har i en lang årrække arbejdet sammen med Niels Helledie, som han på mange måder ser som sin inspirator. Også til at arbejde med religiøs kunst. Niels Helledie var hans lærer i folkeskolen.

Ruth Tiedemann
 

vaegtaeppe.jpgVægtæppet

I et af de lyse sognelokaler hænger et vægtæppe der er skænket af Områdecenter Vorup. Tæppet er skabt af aktivitetscentrets brugere og der er ved fremstillingen benyttet flere typer broderi og patchwork samt stofmaling. De enkelte motiver fremstår som relieffer og forestiller motiver fra kirken og området omkring kirken.

For at finde baggrunden for tilblivelsen af vægtæppet skal vi helt tilbage 2001 - 2002 da, der i anledning af Randers bys 700 års jubilæum blev fremstillet egnstæpper på hvert af de 7 områdecentre.

Tæpperne som nu er ophængt i centrene var udstillet på Randers Kloster hvor Dronning Margrethe aflagde visit under sit officielle besøg i byen.

Kirkens daværende præster, Erik Steenberg og Ruth Tiedemann fulgte interesseret med i disse tæppers tilblivelse, og fremkom i den forbindelse med et ønske om et tæppe der skulle fremstilles specielt til Johanneskirken.

Første skridt på vejen i tæppets tilblivelse var en "fotosafari" i områdecentrets bus for at indfange egnede motiver. "Fotosafarien" blev ledet af områdecentrets dygtige beskæftigelsesvejledere: Sonja, Birthe og Susanne.

På områdecentret studeres fotos, der laves skitser, farver vælges og en grundig planlægning starter. Fremstillingen af tæppet giver anledning til megen hygge med snak om lokalområdet og dette fremkalder mange minder hos dem der deltager.

Farverne er en meget vigtig ting, og der gøres grundige forstudier inden det endelige valg træffes da der skal tages hensyn til de mange farver, som f. eks. på de røde malerier bag alteret. Mange flittige hænder er beskæftiget og selv et barnebarn på ferie har deltaget.

Præsterne som jævnligt besøger områdecentret fik ikke lov til, at se tæppet under tilblivelsen for det blev simpelt hen gemt væk når de kom på besøg for det skulle jo være en hemmelighed.

Når områdecentrets beboere og brugere kommer i kirken er de meget stolte af "deres" tæppe og nyder den centrale placering i sognelokalet.

Områdecentrets patchwork gruppe hjalp til ved monteringen af tæppet der blev givet som et gavebrev i anledning af 25 års jubilæet og er så efter færdiggørelsen blevet ophængt så alle kirkens brugere kan nyde det.
 
Ruth Stilling Nielsen