INDSAMLERE SØGES

01-FKN-Foto-3Hjælp os med at gøre verden klimaklar. Folkekirkens Nødhjælp kaster (næste)kærligheden på klimaet, når den årlige sogneindsamling løber af stablen søndag den 8. marts 2020. Som indsamler kan du klæde verden på til klimaforandringerne.

Hvad nytter det egentlig? Du kan skære ned på oksekødet, sortere dit affald og droppe flyrejsen – men hvor meget forskel kan du egentlig gøre ene mand eller kvinde? Godt spørgsmål... Det er let at føle sig magtesløs, når vi gang på gang hører om klimaforandringernes konsekvenser. Men her er din chance for at gøre noget, der virkelig nytter. Atter i år vil der blive arrangeret indsamling i Vorup Sogn. Vi søger derfor indsamlere, der er villige til at bruge nogle timer denne dag til formålet. Sidste år samlede vi 10.929,- ind, og vi håber, at vi igen i år kan bidrage med et godt resultat.

Meld dig som indsamler til indsamlingsleder Carl E. Kristensen, tlf. 40 19 22 43 eller til én af præsterne: Thomas Bau, tlf. 50 89 82 25, Tania Dondes Christensen, tlf. 86 43 68 24. Du er også velkommen til at møde op på indsamlingsdagen i Johanneskirkens lokaler. Vi starter efter gudstjenesten, kl. ca. 11.00. 

Tilbage