Sogneeftermiddage

Sogneeftermiddage_2Onsdag den 5. september

Henrik Christensen er kaptajnløjtnant i Søværnet og forfatter til bogen “Piratjæger”. Bogen er baseret på Henriks personlige oplevelser fra 300 dage som piratjæger på Søværnets skibe ved Somalia i perioden 2008 til 2013. I naturlig fortsættelse af debutbogen “Piratjæger” holder Henrik foredrag om sine oplevelser ved Afrikas Horn, herunder de hemmelige missioner med specialstyrker og helikoptere fra Søværnets skibe. Han fortæller desuden om mennesket bag soldaten, og de kontraster der er mellem “det almindelige liv” og livet på kanten – derude hvor pirater peger våben mod helikopteren. Sidst, men ikke mindst, fortæller Henrik om de store personlige konsekvenser, som de 5 års indsættelse ved Somalia, havde for ham.

Tilbage